Når 400 ryttere cykler Tour de Storebælt med Cykelnerven lørdag den 11. juni, stiller 40-årige Bertha Flensborg og hendes kæreste, Søren, fra Kolding også til start. Bertha har sclerose, har nedsat funktion og føleforstyrrelser, og den eneste grund til, hun kan deltage, er fordi, at hun og Søren klarer de 100 km. sammen på en tandemcykel – en cykel, der sætter Berthas drømmetur over Storebæltsbroen i en ligeværdig position med alle andre, der ikke er blevet ramt af sclerosens uhelbredelige skæbne.
Bertha cykler for at komme fra A til B. Fuldstændig som rigtig mange andre gør det. Hun cykler også, fordi hun elsker udelivet, og fordi det giver hende motion. Men i særdeleshed fordi, det er det eneste transportmiddel, hun har mulighed for at benytte sig af. Med nedsat syn samt brug af blindestok og krykker på gåben har hun nemlig hverken kørekort til det ene eller andet, og kun sammen med sin kæreste, Søren, sin bror, en ven eller veninde kan hun cykle. Takket være tandemcyklen.
Tandemcyklen er for Bertha blevet den ultimative måde at få motion på, men også føle friheden og glæden ved at komme ud, røre sig og være ligeværdig med alle andre.
Gensidig, livsbekræftende afhængighed
Bertha fik konstateret sclerose tilbage i 2016 efter flere år med nedsat syn, forstyrrelser i ben og til sidst nedsat funktion i venstre side.
- Jeg kan desværre ikke få en scooter eller andre hjælpemidler grundet mit nedsatte syn. Derfor er der en kæmpe frihed i at kunne sætte sig op på min tandemcykel sammen med Søren og bare køre derudad. Følelsen af vinden i håret, duften af naturen og at mærke, du er i et flow, når du træder i pedalerne, er for mig så ultimativ en oplevelse af glæde, frihed og ikke mindst ligeværdighed, fortæller Bertha og fortsætter:
- Når jeg går ude på gaden, går jeg ikke en tur for hyggens skyld, som så mange andre gør. Jeg skal koncentrere mig så meget med en blindestok i den ene hånd og en krykke i den anden, at det for mig udelukkende drejer sig om at komme fra A til B, når jeg er på gåben. På tandemcyklen er det noget helt, helt andet.
Det ’andet’ er nemlig, at den 40-årige koldingenser sidder på tandemcyklen sammen med sin kæreste. Hun er afhængig af ham, men også han er afhængig af, at hun er der. Sådan fungerer en tandemcykel jo nu engang. Og netop den følelse er fantastisk, fortæller Bertha, der på tandemcyklen sammen med sin Søren bliver fri for det fængsel, hendes krop ellers kan føles som:
- Søren og jeg genopdagede glæden ved at cykle på tandemcyklen, da træningscentrene lukkede ned under første corona-lockdown. Jeg kan jo ikke cykle alene grundet mit syn, så tandemcyklen blev vores måde at træne sammen på i stedet. Vi startede med at undersøge, hvor langt vi kunne cykle på en time, og så fortsatte vi bare i den dur med at bruge cyklen, hinanden og naturen til at komme ud at få noget motion og luft til hovedet og tankerne, fortæller Bertha.
Fascination af broer og respekt for andre med sclerose
Også det at komme udenfor uden at mærke udfordringerne i kroppen på samme måde, som når hun skal bruge benene til at gå, var en fantastisk oplevelse. Det bare at skulle koncentrere sig om at træde i pedalerne er for den 40-årige koldingenser et pusterum uden lige:
- Jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget naturen betyder for mig. Tidligere var jeg kaproer, og derfor har naturen også altid spillet en rolle, men det gør den især nu, hvor den er blevet mere tilgængelig på cyklen. Nu, hvor cykelturene er blevet min frihed, kan jeg mærke, hvor vigtigt det er for mig, mit humør og min krop at komme ud, fortæller hun og siger, at selvom cyklingen har en speciel plads i hjertet, er der også bare et og andet med broer, der slår hende omkuld gang på gang:
- Broer har altid fascineret mig. Det er nok hele symbolikken i at forbinde steder og folk, men også hvordan de første ingeniører har været stærke i troen på projektet – og ikke mindst modige – hvorefter et storslået symbol på høj faglighed og stærkt samarbejde står tilbage. De er så smukke og fascinerende.
Bertha havde fortalt rigtig mange, da billetterne på Tour de Storebælts egen side blev sat til salg, at det ville være en kæmpe oplevelse for hende at få lov at cykle over Storebæltsbroen. Begejstringen var derfor ikke til at tage fejl af, da Cykelnerven kunne melde ud, at der nu var en håndfuld unikke billetter til salg, fordi arrangørerne bag eventet ville give et bidrag med i kampen mod sclerose.
- Det bliver simpelthen så fedt at skulle cykle over broen, at jeg får gåsehud bare ved tanken. Jeg har hørt om folk, der gennemfører løb, hvor kulisserne for løbet er en kæmpe folkefest, og sådan en fest får jeg nu endelig lov til at prøve til eventet med Tour de Storebælt og Cykelnerven, siger Bertha og fortsætter:
- Jeg er helt høj over og meget taknemmelig for den opbakning, vi allerede oplever via vores indsamling. Dét er virkelig et kæmpe boost af motivation for at sætte sig i sadlen og få trænet, og samtidig er det jo kun godt for mig at udfordre mine ben og min sygdom.
”Det bliver min Mount Everest”
Bertha spørger da ofte sig selv, om det at skulle cykle 100 km. med Cykelnerven til Tour de Storebælt måske ikke er lige til den gode side af ambitiøst – og jo, i hendes optik er det måske nok et virkelig ambitiøst projekt. Men det er også vigtigt for hende at gribe de eventyr, der kommer.
Vigtigt for hendes egen skyld, men også for alle dem, der faktisk er så fysisk udfordrede, at de ikke har mulighed for at deltage. Det er også for dem, hun tager kampen op. Men selvom Bertha Flensborg kender mange, der er mere ramte end hun – som eksempelvis sidder i elektrisk kørestol – bliver det med hendes udfordringer også noget af en tur. Men hun og Søren gør det sammen, og dét er en kæmpe oplevelse:
Og ved hvem – måske endda broer?
- Jeg er utrolig stolt over at cykle med Cykelnerven, og jeg er vildt motiveret til at gøre mit bedste for at ’fylde trøjen ud’. Den overvældende flotte opbakning og støtte, vi hele tiden bliver mindet om gennem vores indsamling, kan og vil bære mig over målstregen i Nyborg, siger Bertha afsluttende, mens hun bekræfter en gang for alle, at dette virkelig er et tydeligt eksempel på, at fællesskaber og en stærk opbakning i den grad kan flytte bjerge.
- Det bliver mit Mount Everest, siger hun med en ordentlig portion stolthed i stemmen:
- Log ind for at skrive kommentarer
