Rutebeskrivelse 2017

Vi kender ikke ruten for 2019 endnu - men nyd lige synet af ruten for 2017 :)

Beskrivelse af årets etaper

En rute ud over det sædvanlige

Fælles for alle år med Cykelnerven er, at ruten aldrig er den samme, og den skuffer ikke!  Med kun de allerstørste og vigtigste Tour de France-bjerge i fokus, garanterer vi en cykeloplevelse ud over det sædvanlige. 

Den ultimative franske cykeloplevelse

Turen i Frankrig foregår altid i uge 24 - med afrejse enten tirsdag aften, eller onsdag morgen. Hjemrejse er søndag morgen. 

Tilmelding

Der er få pladser tilbage på Cykelnerven 2019 - hvis du ønsker at være en del af oplevelsen, så tilmeld dig her.

Klik for tilmelding

Grand Colombier -
Mont du Chat

Onsdag d. 14. juni 2017

Max. distance, 126km.
Max. højdemeter, 3.320hm.

Onsdag d. 14. juni cykler vi 1. etape som bygger på Tourens 9. etape - Kongeetapen i dette års Tour de France. Vi starter i Aix-les-Bains og cykler herfra nordpå langs den idylliske sø Lac du Bourget.

Årets første bjergudfordring bliver mastodonten Grand Colombier, som er 8,5 km. fra bund til top med en gennemsnitsstigning på 9,9%, og herefter følger Mont du Chat på 8,7 km. med en gennemsnitsstigning på 10,3%.

Den storslåede udsigt over Grand Colombier.

Montvernier -
Col du Télégraphe -
Col du Galibier

Torsdag d. 15. juni 2017

Max. distance, 95km.
Max. højdemeter, 2.750hm.

På anden dagen læner vi os op af Tourens 17. etape.

Vi starter i St. Michel-de-Maurienne og varmer bjergbenene op på Montvernier på 3,4 km., gennemsnitsstigning på 8,5% og med 18 vilde hårnålesving. Herefter kæmper vi os over Col du Télégraphe og Col du Galibier som samlet er 35 km. med en gennemsnitsstigning på 5,5%.

Efter sejr på toppen og efterfølgende nedkørsel rammer vi basen i Briancon - Serre Chevalier og kan holde et velfortjent hvil henover aftenen og natten.

Udsigt over Col du Galibier

Col de Vars -
Risoul

Fredag d. 16. juni 2017

Max. distance, 130km.
Max. højdemeter, 3.100hm.

Cykelnervens 3. etape i 2017 bygger på den 18. og afgørende bjergetape i årets Tour de France. Vi kører sydpå i det bjergrige terræn mod Guillestre fra Briancon. Målet er stigningen Col de Vars på 14 km. og med en gennemsnitsstigning på 5,7%.

Alt efter niveau og ambitioner, så kan stigningen Risoul køres inden turen tilbage til Briancon.

Col d'Izoard

Lørdag d. 17. juni 2017

Max. distance, 95km.
Max. højdemeter, 2.480hm.

Fjerde og sidste etape byder på den bjergudfordring i årets Tour de France - Col d’Izoard er slutdestinationen for 18. etape og køres fra Guillestre.

En lang opkørsel på omtrent 30,1 km., først en gradvis stigning, 2,5%, henover 16 km. og herefter følger den seriøse klatring på 14.1 km. med en gennemsnitsstigning på 7,3% mod det unikke månelandskab Casse Déserte og toppen i 2.360 m.