Hvorfor skal man cykle til tops på Tourens mest afgørende bjerge? Få svaret her!

Martin Jørgensen.jpg

”For mig er Cykelnerven en alletiders kombination af at gøre noget godt for andre og samtidig gøre noget godt for sig selv."

Eva Kjer Hansen Minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

Eva Kjer Hansen - minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

”For mig er Cykelnerven en alletiders kombination af at gøre noget godt for andre og samtidig gøre noget godt for sig selv. Det er så rørende at møde deltagere, der selv kæmper med sclerose og vide, at vi kæmper for dem. At se tårerne i øjnene på de her deltagere, når de når bjergtoppene, er vildt overvældende og enormt motiverende.”

Eva kørte med for Cykelnerven Sønderjylland.

Sandra Schnoor er 29 år -  marketingkoordinator hos Aalborg Portland

”Jeg cykler, fordi jeg gerne vil gøre en forskel og støtte en god sag. Min mor har sclerose, så det giver rigtig god mening for mig. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at cykle og udfordre mig selv på den måde. Det bedste ved oplevelsen er, at man er sammen med så mange mennesker, som kæmper for den samme sag. Og så er det også fantastisk at se de folk, der selv har sclerose, som kører med på turen – det er imponerende.”

Sandra cyklede med for Cykelnerven Nordjylland.

Lars Mortensen er 45 år - rådgivende ingeniør ved Dansk Miljørådgivning A/S

”Jeg er med for den sportslige udfordring, den gode sag, men også for at vedligeholde og udbygge mit erhvervsnetværk. Og så er det en stor oplevelse at være vidne til fællesskabet på tværs af alder, køn og erhverv og den helt specielle samhørighed blandt os ryttere, hvor vi ret hurtigt går fra at give formelle håndtryk til store, uformelle kram, når vi når bjergtoppene.”

Lars er både holdkaptajn for Cykelnerven i Trekantsområdet og coach for en ryttergruppe i Frankrig.

Martin Jørgensen er 42 år - tidligere professionel fodboldspiller.

”Som kendt ansigt er jeg med til at skabe opmærksomhed om sclerose, som jeg synes, er en rigtig vigtig sag. Jeg kendte ikke ret meget til sygdommen før min første tur med Cykelnerven sidste år. Men det sammenhold og den gejst, man oplever på det her hold, har gjort, at jeg føler ekstra stærkt for netop sclerosesagen. Og så er Cykelnerven det fedeste cykelløb i hele verden. Vi slider os op af Tour de France-bjergene for en god sag, og så ser vi de professionelle suse op af de samme stigninger bare en måned senere. Det er en fysisk udfordring, og det er sjovt at være med."

Martin cykler med som ambassadør for Cykelnerven.