Danmarks hårdeste velgørenhedsevent

Hempel er hovedsponsor af Cykelnerven

28
jun
2018

”Social ansvarlighed ligger dybt i vores DNA. Det stammer helt tilbage fra Hempels grundlægger J. C. Hempel. Vi er meget bevidste om, at medarbejderne er vores vigtigste ressource, når vi skal nå de mål, vi sætter os for."

Hos den internationale malingsleverandør Hempel er Cykelnerven på kort tid blevet en hjertesag. Hempel udgør sammen med Jyllands-Posten cykelløbets to hovedsponsorer i år, men virksomhedens engagement stopper langt fra der. Inspireret af flere kollegers personlige relation til sclerose deltog en række medarbejdere og virksomhedens øverste direktør selv i Cykelnerven 2018. I alt 11 medarbejdere fra Hempel cyklede med i de franske bjerge.


Hempel er bedst kendt som international leverandør af maling, men virksomheden har en mindst lige så stærk profil, når det kommer til social ansvarlighed. Det sociale engagement har dybe rødder i virksomheden, som er grundlagt af J. C. Hempel tilbage i 1915. Hvert år støtter Hempel en række udvalgte velgørende projekter i både ind- og udland. Derfor stillede 11 medarbejdere fra Hempel også selv til start, da Cykelnerven indtog Tourens bjerge i midten af juni. En god investering både for forretningen og for medarbejdernes arbejdsglæde, forklarer den øverste direktør.


Derfor støtter Hempel Cykelnerven

”I Hempel kan vi godt lide at støtte gode formål. Vi er en succesfuld virksomhed, og derfor er det vigtigt for os at give noget tilbage og hjælpe der, hvor vi kan. På Cykelnerven støtter vi et enormt godt formål - nemlig kampen mod sclerose. Flere af vores medarbejdere har selv sygdommen tæt inde på livet, og derfor betyder det meget for os at støtte netop denne sag. Men vi støtter også Cykelnerven, fordi det skaber et stærkt sammenhold internt i vores virksomhed. Vi har været sammen om det her, siden vi meldte os til i slutningen af 2017. Vi har trænet i al slags vejr, samlet penge ind og virkelig set frem til at cykle Tour de France-bjerge sammen med resten af Cykelnerven. Som leder kan jeg mærke, at det giver et fantastisk engagement og en helt særlig begejstring internt i Hempel. Vi kommer hjem med ny energi, vi har bidraget til noget og samtidig repræsenteret vores virksomhed. Og så er vi stolte af at være med til at give noget godt videre til de kommende generationer. Det giver mening for os.” - Henrik Andersen er administrerende direktør for Hempel.

”Vores sponsorat til Cykelnerven er måske ikke noget, der viser sig på bundlinjen allerede i morgen. Men som medarbejder betyder det virkelig noget for mig, at vi er med i et arrangement, som i så høj grad gør noget godt for andre. Det gør mig glad og stolt, at vi støtter en så vigtig sag. Det er fantastisk at se alle 300 ryttere på holdet køre rundt med Hempels logo på cykeltøjet. Det giver os både en virkelig stærk synlighed og en oplagt anledning til at fortælle om Hempel, vores engagement i Cykelnerven og andre formål, vi brænder for. Og så er det et fantastisk arrangement, som er virkelig sjovt at være med til.  - Eva Bie Kjær er porteføljechef hos Hempel.

”Social ansvarlighed ligger dybt i vores DNA. Det stammer helt tilbage fra Hempels grundlægger J. C. Hempel. Vi er meget bevidste om, at medarbejderne er vores vigtigste ressource, når vi skal nå de mål, vi sætter os for. I Hempel er virksomheden meget mere end et sted, hvor vi går hen og lægger vores arbejdstimer. Vi har en helt særlig værdi i virksomheden, fordi den sociale ansvarlighed ligger så dybt i os alle. Vi giver noget tilbage og støtter en lang række projekter rundt om i verden. Og det gør os stolte af at arbejde i Hempel.” - Henrik Falkenberg er projektleder i Hempel.

”For mig er Cykelnerven det helt naturlige valg. Min søster har sclerose, og det er derfor en sygdom, som ligger mig meget nært. Det er vigtigt for mig, at vi får samlet så mange penge ind som muligt, så vi kan få forsket i sygdommen. Jeg har været en del af Cykelnerven i fire år, og de første to år var jeg med på egen hånd. Jeg havde en stor lyst til at engagere mig yderligere og tog sammen med mine kolleger initiativ til en cykelklub hos Hempel. Det har grebet om sig, og i de to seneste år har jeg derfor haft selskab på Cykelnerven af mine kolleger fra Hempel. Jeg har oplevet en fantastisk opbakning fra virksomheden, som virkelig har taget Cykelnerven og min personlige hjertesag til sig. I år er vi 11 kolleger afsted på Cykelnerven, og resten af virksomheden støtter os og bakker os op. Det er virkelig blevet et fælles projekt." - Charlotte Rahbek er miljø- og sikkerhedschef i Hempel.


Fakta om Hempel

  • Danske Hempel er en af verdens førende malingproducenter inden for hus-, industri-, skibs- og containermaling. 
  • Virksomheden blev grundlagt i København af J. C. Hempel i 1915 og har i dag hovedsæde i Lundtofte ved Lyngby. 
  • Hempel beskæftiger i dag mere end 6.000 medarbejdere i over 80 lande
  • I 1948 stiftede grundlæggeren Hempel Fonden, som er eneejer af Hempel A/S. 
  • Udover at sikre det økonomiske grundlag for Hempel A/S, støtter Hempel Fonden almennyttige og velgørende formål
  • Hempel A/S støtter også velgørende formål og er blandt andet engageret i Cykelnerven for fjerde år i træk.
  • Hempels logo var på årets udgave af Cykelnerven tydeligt placeret på bagdelen af samtlige 300 deltagere.
  • Hempel stillede selv til start med et hold bestående af 11 medarbejdere.