Danmarks hårdeste velgørenhedsevent

Eventpraktikant til foråret 2018

27
nov
2017

Eventpraktikant med SoMe-flair og gåpåmod

Scleroseforeningen søger praktikanter til eventafdelingen, der ønsker praktisk erfaring med større sportsevents i en nytænkende velgørenhedsorganisation.

Er du en person som brænder for at skabe unikke events? Vil du lære at udvikle nye eventkoncepter? Så er du måske vores kommende praktikant.

Scleroseforeningen har i dag tre store events, som primært vil være de projekter, du vil indgå i planlægningen og eksekveringen af.

Events

Cykelnerven 2018 – En unik cykelrejse til Frankrig, hvor 250 ryttere skal tackle de mest afgørende Tour de France-bjerge.
MS BIKE 737 – Danmarks længste cykelløb, hvor man som hold tilbagelægger 737 km fra København til Skagen.
MS RUN 100 – Et helt nyt løbeevent, hvor man som hold tilbagelægger 100 km i hhv. Aarhus og København.

Arbejdsopgaver som praktikant

  • Fast del af eventteamet på hhv. MS RUN, MS BIKE og Cykelnerven 2018 i Frankrig
  • Planlægning og produktion af SoMe-content for MS RUN og MS BIKE
  • Værdiskabelse hos ryttere og sponsorer
  • Promotionidéer til sponsorer
  • Sparring og services til ryttere
  • Daglig kontakt til deltagere
  • Udvikling og evaluering af fundraisingaktiviteter
  • Indhentning af mulige produktsponsorater
  • Håndtering af praktiske opgaver op til de tre events
  • Værdiskabelse hos ryttere og sponsorer
  • Promotionsidéer til sponsorer
  • Sparring og services til ryttere
  • Udvikling og evaluering af fundraisingaktiviteter

Vi søger en person, som er

  • Studerende på en relevant uddannelse. (Enten på kandidatniveau eller i slutningen af din bachelor, eks. BA Leisure Management, Service Management, Kommunikation, Marketing eller lignende)
  • Stærk kommunikativ, både mundtligt og skriftligt
  • Indstillet på en travl hverdag med varierende opgaver
  • Selvstændig og trives godt med frihed under ansvar
  • Struktureret og ansvarsbevidst og følger dine opgaver til dørs
  • Udadvendt og fuld af drive og gåpåmod
  • Hjemmevant på de sociale medier

Praktikforløbet er med start primo februar 2018 og har en varighed på min. 3 måneder.

Er du interesseret?


Send din ansøgning eller stil spørgsmål til Jakob Gura på: jgu@scleroseforeningen.dk