Min 4. tur med Cykelnerven
I 2024 cykler jeg for 4 gang med Cykelnerven. Det har givet mig utallige gode oplevelser, og er i høj grad med til at holde mig i gang. Når man skal forcerer et bjerg, finder man hurtigt ud af, om man har fået passet sin træning fornuftigt, ellers hævner det sig med det samme. Når jeg cykler op af bjergene lærer jeg meget om mig selv, der er god tid til at tænke over livet på vej op til toppen. Undervejs er jeg ikke altid den bedste udgave af mig selv, det ene øjeblik er jeg ovenpå og det næste føles det benhårdt, og jeg har medlidenhed med mig selv.
Intet kommer af sig selv, og man er selv ansvarlig for at få det bedste ud af sit liv.
På Cykelnerven lærer man gang på gang ydmyghed når man sidder der på bjerget med sin ynkelige selvmedlidenhed, og så oplever de ryttere der selv har Sclerose og alligevel kaster sig ud i disse hårde strabadser. Som om de ikke havde nok udfordringer i deres liv.
En MS-rytter fortalte om sit udfordrende liv. Hans altoverskyggende bekymring var hvordan han bedst kunne være der for hans børn, på trods af sygdommen. Nogle gange følte han at en tur op af trappen derhjemme var som en bjergetape. Han løste det altid benhårdt ved at tage en ekstra tur op at trappen, fordi som han sagde - den lorte sygdom skulle ikke bestemme over hans liv.
Intet kan inspirerer mig mere end det,
- Ondt i benene eller ej
- Yd hvad du kan
- Fortsæt til toppen,
Så skal livet nok give os alle gode oplevelser.
Jeg støtter kampen mod Sclerose....